Sommer-Cup, tredje del

Antal tilmeldte: 0 Pris: 30 DKK Lokation:
Toftevej 50, Render
5690 Tommerup
Dato:
26-09-2026 09:00 - 15:00
Sidste frist for tilmelding:
23-09-2026
Beskrivelse

SOMMER-CUP
Der afholdes hen over sommeren 3 stævner.
Til alle 3 stævner har man mulighed for at tilvælge om man ønsker at deltage i cuppen (25 kr/stævne), hvor man samler point sammen og den med flest point efter 3 stævner får en pokal. Der uddeles for både juniorer og seniorer.

(Holdridning er undtaget fra cuppen og kan således ikke deltage i dette)

Stævnet starter kl. 09:00 med afvikling af juniorklasser for ponyer/heste på 20*40 bane. Herefter afvikles holdridningsklasserne og til slut er det seniorernes tur på 20*60 bane. 

Elever som skal benytte rideskolens heste/ponyer, må kun deltage i holdridning eller ride ét individuelt dressurprogram.

Man tilmelder sig på den hest/pony, som man rider på til dagligt.

Elever som deltager på egen hest/pony, kan ride to individuelle dressurprogrammer.

Der kan rides programmer som følgende: LD1, LD2, LC1 og LC2 samt holdridning. Seniorer kan også ride LB1, LB2 og LB3

Der skal minimum være tre startende i hver klasse ellers forbeholder vi os ret til at slå dem sammen som procentklasser.

Tilmelding er bindende med mindre klassen aflyses, da tilbagebetales det fulde beløb.

Dressurprogrammer for ponyer samt LD1 for heste rides på 20 x 40 m bane i ridehuset. 

Det er tilladt at have trækker med i holdridningsklasserne samt opråber i LD1. Opvarmning til holdridning samt ponydressurprogrammerne (kort bane) foregår bagest i ridehuset.

Husk at vise hensyn til hinanden og dem som er i gang på banen.

Opvarmning til dressurklasserne på stor bane foregår på udendørsbanen.
Der vil være mulighed for kort opvarmning i ridehuset inden klassen.   

 

Starttider vil kunne ses på vores Facebookside senest fredag d. 25.09.2026.

Medlemmer, som ikke er i elevskolen, tilmelder sig "Junior procentklasse" eller Senior procentklasse"

Junior og senior klasserne rides efter DRF's reglementer.

OBS udstyr.

Cafeteriet vil være åbent under hele stævnet, hvor der kan købes mad og drikke.

Stævne valg

LD1 junior (0-15 år)
LD2 junior (0-15 år)
LC1 junior (0-15 år)
LC2 junior (0-15 år)
Senior procentklasse (LD1, LD2, LC1, LC2, LB1-LB3)
Junior procentklasse (LD1, LD2, LC1, LC2)
Holdridning
Senior procentklasse (Privatrytter program 2)
Junior procentklasse (Privatrytter program 2)

Tilvalg

ValgPris
Sommer-Cup25 DKK

Ekstra information

Navn på egen hest/pony
Klub

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 30 DKK


10